En pris, der giver mening!
Stemmerne til årets klimapris er talt op, og de to vindere, som vi kårer på torsdag, kan ikke alene se frem til velfortjent hæder, men også en helt særlig præmie.
I år har vi nemlig fået hjælp fra de unge elever på CSV Sydfyn til at udtænke og udforme præmierne.
Eleverne har arbejdet udelukkende med genbrugs- og naturmaterialer, som de selv har været på jagt efter i forskellige genbrugsbutikker såvel som i naturen.
Klimapriserne afslører vi på torsdag – ligesom vinderne
Det foregår på Kammerateriet på Frederiksø kl. 16.00-17.30, og alle er velkomne!
Der vil være både taler og musik, og den første øl eller sodavand er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.