Middelfart Sparekasse
Tinghusgade 22
5700 Svendborg
Kontaktperson:
Afd. Direktør Jørn Hjalmar Andersen
Mobil: 40 37 53 81
Tlf dir.: 88 20 85 77
Mail: jha@midspar.dk
Til fælles bedste siden 1853
Kunderne er mere end bare kunder hos Middelfart Sparekasse.
Da Middelfart Sparekasse blev grundlagt i 1853, var det med udgangspunkt i at lære fattigfolk at spare op samt bidrage til vækst og udvikling i Middelfart ved at låne penge ud til lokale håndværkere.
Det sociale aspekt af bæredygtighed fylder fortsat meget i sparekassens virke her mere end 170 år senere, men de 400 medarbejdere er bevidste om, at bæredygtighed er meget mere og andet end sociale indsatser.
Fælles om – den grønne omstilling
Vi er alle forpligtet til at gøre en indsats for at bekæmpe klimaforandringerne, og hos Middelfart Sparekasse gør vi det i høj grad sammen med kunderne, når vi låner penge ud, og når vi taler om investeringer.
I 2022 opgjorde vi for første gang CO2-aftrykket fra de investeringer, vi foretager på kundernes vegne. Vi følger løbende dette tal, og arbejder på at sænke det, og på den måde arbejder vi skulder ved skulder med vores kunder med at bidrage til den grønne omstilling.
I 2023 fulgte vores første opgørelse af CO2-aftrykket fra vores udlån, og også her har vi en fælles opgave med kunderne om at reducere CO2-udledningen – til glæde for de kommende generationer.
En hjælpende hånd – ikke en afvisning
Vores rolle i den grønne omstilling er at hjælpe vores kunder. Det kan være med attraktive lånemuligheder til fx bolig eller bil. Vores erhvervskunder er på den samme rejse som os, og vi vil hjælpe kunderne med at finde fodfæste i en tid med nye krav og forventninger.
Om kort tid lancerer vi en ESG-tilstandsrapport målrettet vores erhvervskunder. Vi tilbyder en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan tage det næste bæredygtige skridt.
Vi tror på, at vi bedst bidrager positivt med en hjælpende hånd i ryggen til både privat- og erhvervskunder.
Til fælles bedste
Til fælles bedste er vores samfundsambition i Middelfart Sparekasse – en samfundsambition der er baseret på, at vi sætter andres behov før vores egne og ikke træffer beslutninger ud fra et egennyttigt synspunkt – det kan vi gøre som selvejende institution uden hensyntagen til aktionærer, som forventer årlige afkast.
I dag har vi 15 afdelinger fordelt over hele landet. Du er altid velkommen til at række ud til os, og det gælder både som privat-, erhvervs- og foreningskunde.
Vi vil meget gerne vise, at Middelfart Sparekasse er det, vi siger, vi er.
Kompetencer
- Energilån til boligen
- Elbillån
- Leasing
- Finansiering af grøn omstilling
- ESG-tilstandsrapport til erhvervskunder