Book Sundhøj Energihus til dit næste forretningsmøde

Et grønt mødested og inspirationshus
Sundhøj Energihus er et grønt demonstrationshus, der er udstyret med energibesparende løsninger, som skal inspirere boligejere til at energirenovere deres bolig.
Udover at være inspirationskilde for klimabevidste boligejere fungerer Sundhøj Energihus også som et grønt forsamlingshus, som du kan gøre brug af som partner i GO2Green.
Helt konkret kan du låne huset gratis til møder og arrangementer.
I Sundhøj Energihus finder du:
- 1 stort mødelokale med plads til 25 personer
- Projektor og AV-udstyr
- Trådløst netværk
- Tekøkken med service, kaffemaskine, elkedel, køleskab og opvaskemaskine
- 1 handicaptoilet samt to yderligere toiletter
Hvad siger partnerne?

”Jeg har brugt mødelokalet i Sundhøj Energihus til at afholde en del netværksmøder efterhånden, og det fungerer jo bare supergodt. Det er en ekstra gode ved mit partnerskab i Go2Green, som jeg er meget glad for at kunne gøre brug af.”
Linda Weber Hansen
indehaver af Linda’s Malerfirma

”Vi bruger tit huset til interne møder, hvor vi gerne vil ud af de vante rammer i banken. Det gør noget helt særligt ved ens hoved at komme ind i hus, hvor der er tænkt i kreative og fremtidssikrede løsninger.”
Jørn Hjalmar Andersen
erhvervscenterdirektør hos Middelfart Sparekasse
Sådan booker du Sundhøj Energihus
Hvis du gerne vil booke Sundhøj Energihus til et af dine kommende møder eller arrangementer, kan du gøre det ved at sende en mail til info@go2green.dk, hvor du noterer den dato og det tidspunkt, du ønsker at gøre brug af huset.