Kom forrest i den grønne omstilling med et ESG forløb hos GO2Green

Vil du have indblik i, hvordan din virksomhed eller organisation kan arbejde med ESG?

Tre gange om året afholder ESG forløb for vores partnerne. Forløbet giver partnerne mulighed for at gå et spadestik dybere i deres arbejde med bæredygtighed, end de kan til vores partnermøder.

Gennem ESG forløbet får partnerne en introduktion til, hvordan de kan arbejde strategisk med ESG, ligesom de får overblik over de ESG indsatser, som giver mest mening for deres virksomheder. Helt konkret får partnerne gennem forløbet svar på spørgsmål som -> 

Hvordan kommer jeg i gang med at arbejde med ESG?

Hvad er ESG, og hvorfor skal jeg arbejde med det?

Hvordan sikrer jeg, at jeg prioriterer mine ressourcer rigtigt?

Skal min virksomhed have et klimaregnskab?

Hvordan kommunikerer jeg om mine ESG indsatser på en ansvarlig måde?

Sådan er ESG forløbet struktureret

ESG forløbet består af seks workshops, der bliver afholdt hen over en periode på 12 uger. Hver workshop tager udgangspunkt i et specifikt emne indenfor ESG og bygger langsomt op.

Mellem hver workshop vil der være hjemmearbejde, der skal sikre, at du som partner får mest muligt ud af forløbet.

For at sikre det bedste mulige udbytte for de deltagende virksomheder og organisationer, er der sat en maksimum deltagerantal på otte personer.

Workshop 1
Derfor skal du arbejde strategisk med ESG
Workshop 2
Hvor er du lige nu i forhold til dine ESG indsatser?
Workshop 3
Lav dit eget klimaregnskab på 2 timer
Workshop 4
Vælg dine kunder og leverandører ud fra ESG kriterier
Workshop 5
Undgå greenwashing med god grøn kommunikation
Workshop 6
Sæt mål for dit ESG arbejde

Hvad siger deltagerne om forløbet?

” Jeg har fået en klart større forståelse af, hvad ESG er, og jeg har lært, at det ikke er så farligt, som jeg gik og troede. Det er selvfølgelig komplekst men det vigtigste er ikke at gøre det rigtige - det handler om at gøre noget.”
Maibrit Helding Storm
indehaver af HELDINGgrafiker
” Det har været fedt, at det har været et mindre hold og at vi har arbejdet hands-on med ESG i vores egne virksomheder. Det er meget nemmere at forstå, når vi snakker ud fra noget, vi kender.”
Anders Wengel-Hansen
indehaver af Forskel Landinspektørfirma ApS

3 gode grunde til at deltage i ESG forløbet

  1. Du bliver klædt på til at arbejde med ESG i din organisation
    Hvis du har set forkortelsen ESG mange steder, men stadig er i tvivl hvad den egentlig dækker over, er det her det perfekte forløb for dig. Her bliver du klædt på til at forstå, hvad ESG er, og hvordan du kan arbejde strategisk med det i din virksomhed eller organisation.
  1. Du får konkrete værktøjer, du kan bruge i din dagligdag
    Det her forløb er til dig, der er træt af at læse overskrifter om ESG, men i stedet ønsker at få nogle praktiske ESG værktøjer, du kan implementere i din hverdag. Forløbets workshops tager udgangspunkt i din dagligdag, hvor ESG indsatsen skal passes ind i de mange andre dagsordener og prioriteringer.
  1. Du får et netværk af personer i samme situation som dig
    Selvom der er fokus på det faglige indhold under forløbet, glemmer vi ikke at netværke. Når du deltager i forløbet, kommer du tæt på personer, der ligesom dig vil arbejde med ESG, og som ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling af Sydfyn.

Hvad er kravene til at være med i et ESG forløb?

For at sikre, at alle deltagerne får mest muligt ud af forløbet, har vi opstillet tre krav, du skal opfylde for at kunne deltage. De tre krav er som følger:

  1. Du skal have lyst til at dele ud af dig selv og din virksomhed eller organisation
  2. Du skal være klar på at afsætte en time til hjemmearbejde efter hver workshop
  3. Du skal være betalende partner i GO2Green

Kravet om at være betalende partner har vi sat for at sikre, at alle deltager på lige fod. Hvis du er i tvivl om, hvad et partnerskab i GO2Green koster, kan du se priserne her.

Skal du være med i vores næste ESG forløb?

Hvis du ønsker at tilmelde dig vores næste ESG forløb eller blot at blive klogere på, om forløbet kunne være noget for dig, kan du kontakte os her. Næste ESG forløb starter den 9. september 2025.