📅 Tirsdag d. 8. september 2026 kl. 14.00-16.30
📍 Oureskolernes Spisehus
📢 KALDER ALLE RESTAURANTER, CAFÈER OG SPISESTEDER I SVENDBORG OG PÅ LANGELAND 📢
Driver du en restaurant, café eller et andet spisested i Svendborg eller på Langeland? Og vil du gerne servere flere grønne og lokale råvarer – uden at det bliver mere besværligt?
I samarbejde med Svendborg Kommune, Svendborg Event & Turisme og Skolerne i Oure inviterer vi på køkkentræf, hvor du får mulighed for at smage inspirationsretter, udveksle erfaringer og møde kolleger fra branchen.
Til arrangementet kommer du også til at høre Skolerne i Oure fortælle om deres arbejde med et grønt og økologisk køkken, mens Restaurant ViTo deler deres erfaringer med at gøre grønne lokale råvarer til en del af deres forretningskoncept.
Du tilmelder dig på klima@svendborg.dk.
Arrangementet er støttet af Halbergs Familiefond og Fonden for Fynske Bank.

