📅 Onsdag d. 13. november 2024 kl. 15.30-17.30
📍Svendborg Fjernvarme og Davidsen
Til dette partnermøde er der intet mindre end to vigtige punkter på dagsordenen. Mødet starter således i den friske efterårsluft hos Svendborg Fjernvarme, hvor deltagerne får en rundvisning på varmepumpeanlægget. Her kan direktør Kent Kjeldgaard blandt andet fortælle om Svendborg Fjernvarmes planer om ny stor en varmepumpe, som vil spille en central rolle i at sikre endnu mere grøn fjernvarme til borgere og virksomheder i Svendborg.
Herefter kryber vi ind i varmen hos Davidsen A/S. Her vil regionsdirektør Esben Axelsen gøre os klogere på Davidsens arbejde med at ruste både dem selv og deres kunder til at imødekomme dokumentationskravene i den grønne omstilling.